Menu Luk

Velfac eller Rationel?

Vi har et projekt, som vi gerne vil have afsluttet her i efterårsferien. Det har været under opsejling, siden i sommers, og vi regner med at nå i mål inden ugens udgang. Det handler om, at vi skal have nye vinduer ude i havestuen. Vi har længe gerne villet have sådan nogle store panoramavinduer, der rækker fra gulv til loft. Det vil være flot, og i længden vil det faktisk spare en masse energi. Havestuen vender mod syd, og kan vi få lys ind i den i løbet af hele dagen, ja så bliver der faktisk ret lunt derude.

Hvilke vinduer?

Min mand har fundet vinduer på nettet. Vi har længe diskuteret, om vi skulle købe Rational eller Velfac vinduer. Der er en prisforskel, men det er sådan set ikke pengene, der afgjorde vores beslutning om at købe Rationel vinduer. Beslutningen blev taget, fordi Rationel vinduer stadigvæk bliver produceret i Danmark. Og det kan vi godt lide. Selvom Velfac vinduerne er flotte og i rigtig god kvalitet, så mener min mand, at de ikke længere bliver lavet her i Danmark.

Projektet har ligget lidt stille her i september måned. Vi kunne godt have haft det færdigt noget tidligere, men der var for travlt med meget arbejde, og vi havde faktisk også problemer med at finde en montør, der kan sørge for, at vinduerne bliver sat i. De fleste montører har haft sindssygt travlt med at udføre forskellige opgaver i sommerens og det tidlige efterårs forløb.

Godt vinduesfirma

Vi ledte og ledte – med lys og lygte. Og på Internettet. Det var lige gyldigt, om vi søgte efter ”Nye vinduer på Sjælland” eller ”Montering af Rationel og Velfac vinduer”. Resultatet af vores leden var det samme. Hver eneste entreprenør eller montør, vi henvendte os til, gav os det samme svar: ”Desværre, vi har ikke tid førend tidligst i oktober.”

Det var faktisk temmelig frustrerende. Men da vi indså, at vi ikke kom videre med projektet i løbet af september måned, lavede vi en aftale med en montør. Han kommer på mandag og begynder arbejdet. Han har allerede vinduerne liggende på, sit materiale lager. De blev bestilt allerede i august og venter nu på at blive sat op.

Når enden er god

Sagde jeg, at det var frustrerende? Ja, det var det. Men. Da vi havde indset, at realiteten var, at vi skulle vente, så fik vi også tid til at nyde september, selvom havestuen var lukket af med presenninger. Vi nød september ude i haven på terrassen, og vi lærte at ignorere den grønne farve, som presenningerne havde. Nu glæder vi os til, at presenningerne bliver taget ned og udskiftet med flotte, nye vinduer. Det bliver lækkert. Og kommer der lidt solskin i den kommende uge, ja så bliver vi ekstra glade.
Jeg ringede til montøren i fredags. Han har styr på det. Han fortalte, at han regner med, at han er færdig med projektet på torsdag. Han kommer mandag morgen og begynder – allerede kl. 7 om morgenen. Så det er noget med, at vi skal tidligt op, selvom det egentlig er en ferieuge.