Om Ingolf – dansker, drømmer og danspiringens grand old man
Hvis du har læst bare én artikel på Danspiring.dk, så har du højst sandsynligt allerede stiftet bekendtskab med Ingolf – manden, myten og tastaturets tro væbner. Han er websitets primære skribent, redaktør, idémand og selvudnævnt “krydderikritiker i frit fald”. Når han ikke sidder og nørkler med overskrifter, du ikke anede, du ville klikke på, kan han findes i sit drivhus i Tølløse, hvor han efter sigende taler med sine basilikumplanter i håbet om, at de en dag svarer igen.
Fra vildveje til viden om vitamingrønt
Ingolf har en fortid som jazzklarinettist, pædagog og kortvarigt (men intenst) deltager i en madpakkeklub for voksne mænd, der tager leverpostejsmad meget alvorligt. Det var dog først, da han i 2017 brændte sin sidste færdigret og svor evigt troskab til de grønne spirer, at Danspiring.dk blev til.
Han kalder sig selv for “semi-selvlært ernæringsentusiast”, hvilket dækker over, at han har læst halvdelen af internettet og været på kursus i fermentering ét sted i Nordjylland, hvor ingen vil indrømme, at der faktisk var tale om et bryllup med buffet.
Litterære højdepunkter og skøre sidespor
Ingolf har udgivet en række nicheprægede, men elskelige publikationer, herunder:
- “Broccoli for begyndere – en overlevelsesguide til sprøde grøntsager og skræmte mænd”
- “Gulerodens psykologi – hvorfor vi knaser, som vi gør”
- “Spir dig fri!” – et manifest om hjemmedyrkede mikrogrøntsagers revolutionerende kraft (og en ode til alfalfafrø)
Han har desuden i årevis været aktiv på diverse forums under brugernavnet “Spirekongen42” og har en standing invitation til at holde oplæg på landets højskoler – en invitation, der indtil videre er blevet åbnet, læst og glemt i bunken af ubetalte fakturaer fra hans kompostleverandør.
Privat – med næsen i salaten
Når Ingolf ikke skriver, finder han ro i at lave vinaigrette “på gefühlen”, se gamle afsnit af Nak & Æd med lukkede øjne (“for så dufter jeg mere, end jeg ser”), og dyrke yoga med katten Solvej, som konsekvent nægter at deltage, men alligevel møder op hver tirsdag kl. 19.
Han bor i et halvmøbleret rækkehus, hvor køkkenbordet også fungerer som skrivebord, og hvor køleskabet er permanent halvt fyldt med fermenterede eksperimenter, han sjældent selv tør åbne.
En stemme for de spirende
Ingolf skriver ikke for likes, men for de stille grin og de bløde “nå ja, det giver mening”. Han tror på langsom mad, hurtigt vid og på at selv den mest skeptiske teenage-sjæl kan overbevises om bønnespirers storhed – hvis bare man serverer dem med en god historie og lidt selvironi.
Velkommen til Ingolfs verden. Den er grøn, lidt skæv og helt uimodståelig.