Menu Luk

Min kontorstol

Jeg sidder herhjemme i min lejlighed og er faktisk ret sur. På dem, der bor ovenpå. Hele familien er hjemme, og de larmer som bare pokker. Og det er lidt irriterende, når jeg nu gerne vil koncentrere mig om at læse og få lavet de regnskaber, jeg skal have med mig til mødet i morgen. Jeg kan jo ikke lade være med at blive distraheret af de tanker, jeg får. De bliver fremkaldt af larmen oppefra. Måske spiller de fodbold eller sådan noget. Det kunne godt lyde, som om at de har en eller anden konkurrence i gang. Jeg kan høre de to små drenge løbe frem og tilbage. Og jeg kan høre nogle store bump en gang imellem. Som om de falder. Måske laver de gymnastikopvisning for deres forældre. De slår vejrmøller. Eller noget i den stil.

På med hørebøfferne

Jeg vælger at tage mine høretelefoner på. Jeg har plugget dem ind på min pc, og så sætter jeg musik på. Det vil forhåbentligt isolere mig fra gymnastikopvisningen ovenpå. Jeg kan jo ikke gå op og bede dem om at holde op med at larme. Det er tilladt, at familier er sammen en søndag eftermiddag og hygger sig. Og det vil jeg ikke ødelægge for dem. Det er min egen skyld, at jeg ikke fik lavet det regnskab i går. Jeg havde jo ellers lovet mig selv, at jeg skulle have det gjort. Jeg gad bare ikke. Var doven. Og synet af min kontorstol og regnemaskinen, der står klar på skrivebordet, fik mig til at vende om og flygte ud af mit arbejdsværelse.

Skal jo laves

Men nu er jeg så i den situation, at jeg føler mig tvunget til at få det lavet. Regnskabet altså. Jeg kunne måske godt vente med at gøre det til lidt senere i aften. Men hellere få det gjort nu og så kunne nyde søndag aften sammen med min kæreste med god samvittighed.
Det hjælper med hovedtelefonerne. Det er sådan et ret godt head set, jeg har – med store ørebøffer, der virkelig kan holde lyd udefra væk. Musikken, jeg har slået til, er meget dæmpet. Bare en lille smule baggrundsstøj. Jeg får faktisk set alle bilagene igennem. Min regnemaskine bliver brugt flittigt, og jeg får dobbelttjekket tallene. Både manuelt og i Excel. Det viser sig, at underskuddet ikke er så stort som først antaget. Ok. Det er så den gode nyhed til mødet i morgen. Nu skal jeg så bare finde de linjer, hvor jeg kan se, at der har været et overforbrug og lave forslag til hvordan vi får dem minimeret.

Bilagene

Det kræver lidt nærlæsning af bilagene. Jeg finder et par, hvor jeg kan se, at vi har købt alt for meget. Gad vide, om de produkter stadig er på lager. Så kan vi måske undgå at bruge penge på dem i de kommende måneder. Det vil spare nogle penge. Vi vil måske kunne få et meget pænere resultat i næste kvartal. Måske oven i købet et lille overskud. Hvis vi sætter ind med en korrekt marketingsstrategi. Måske. Det skal jeg tale med marketingchefen om i morgen. Hvor stort et budget har han brug for?