Jeg har altid vidst, at jeg ville nå til det punkt, hvor min krop ændrer sig igen. Klimakteriet. Overgangsalderen. Du ved. Det er noget, alle kvinder ved, at de skal igennem, og vi forsøger at forberede os på det så godt som muligt. Halvårlige tjek hos lægen. Mammografier, gynækologiske undersøgelser og almindelig sund fornuft. Vi har hørt om svedeture om vægtstigning om uregelmæssig menstruation om humørsvingninger. Vi ved det hele. Vi hører om det. Vi taler om det.
Psykisk hårdt
Alligevel havde jeg aldrig troet, at det ville ramme mig så meget og så hårdt – psykisk. Da jeg kom i overgangsalderen Min psykiske balance gik på linje. Jeg blev humørmæssigt uligevægtig, og det gjorde mig faktisk bange. Jeg kunne forstå alt det fysiske, der skete med min krop. Men det psykiske – ja, det havde jeg ikke været forberedt på. Jeg vidste godt, at man kunne have dage, hvor man nemmere blev ked af det. Men at man kunne have dag, hvor man bare kommer til at græde uden nogen grund, det var jeg ikke klar til. Men det skete for mig. Jeg kom ind i en periode, hvor jeg bare græd og græd. Det var faktisk værre, end dengang min krop udviklede sig fra pige til kvinde.
Psykoterapeut hjalp mig
Dengang havde jeg også humørmæssige svingninger. Men den ændring, der skete i min krop, var så voldsom, at jeg en dag besluttede, at jeg ville opsøge en psykoterapeut i København, så jeg kunne få styr på det hele – igen. Jeg fandt en psykoterapeut, som var meget forstående, og som hjalp mig meget. Hun var dejlig at snakke med. Og det hjalp mig meget at få lov til at fortælle hende om den foragt, jeg var ved at bygge op overfor mig selv, fordi jeg følte, at jeg blev grim og gammel. Og her tror jeg, at hun fik sagt nogle temmelig hårde ting til mig. Måske var det nødvendigt. Men under alle omstændigheder, så fik hun lært mig, at med selvforagt kommer man ikke nogen vegne. Man får det bare dårligt. Hun lærte mig at se på min krop med andre øjne. Mine øjne. Ikke modeverdenens øjne. Ikke de øjne, som taler om evig ungdom og uformindsket styrke. Det var faktisk befriende for mig at tale med hende, fordi hun også fik lært mig, at jeg i mange år bare har gået og adopteret holdninger, der slet ikke er mine.
Spændende periode i mit liv
Det blev en meget spændende periode i mit liv, hvor jeg fik åbnet for en del idéer og tanker om, hvordan jeg mener, jeg er. Nogle af dem er rigtige. Andre er helt forkerte. Jeg lærte også at acceptere, at jeg ikke længere er så stærk, som jeg var for 20 år siden. Jeg lærte at leve med, at hud ikke længere er som en 19-årig piges. Jeg lærte også, at jeg har en del erfaring, og kan bruge den. Konstruktivt. Jeg lærte at leve med den krop, jeg har og at passe bedre på den – uden foragt. Det var ikke nemt. Det kan jeg love dig. Men det har givet mig så mange. Og i dag er jeg igen glad.