Sygeplejerske som mor?

Da vores datter, Lene, var pige, var der i hvert fald én ting, hun var sikker på, og det var, at hun i hvert fald ikke ville være sygeplejerske ligesom sin mor. Og den beslutning holdt hun fast ved, også da hun blev en ung pige.

Men hun var noget i tvivl om, hvilken vej hun skulle vælge. Det var faktisk først, da hun havde afsluttet sin skolegang på byens HF og VUC og havde fået studenterhuen på hovedet, at hun traf et valg. Og efter sommerferien startede hun på seminariet i vores naboby.

Det gik også fint, og hun var i årene på seminariet meget sikker på, at hun havde valgt det helt rigtige. Især nød hun de perioder, da hun var ude i praktik på forskellige skoler, for hun holdt meget af samværet med børnene.

Da Lene var færdig på seminariet og for længst flyttet hjemmefra, fik hun et job som lærer på en folkeskole her i byen. I en kort periode boede hun hjemme hos os, fordi hun ikke havde fundet en lejlighed, der passede hende, men det lykkedes forholdsvis hurtigt, så hun igen flyttede hjemmefra.

I den periode, hun boede hos os, kunne vi mærke på hende, at hun ikke ligefrem stortrivedes i sit arbejde. Som den yngste i staben af lærere var hun nok blevet tildelt nogle fag, der ikke ligefrem var hendes favoritter. For eksempel underviste hun et par små klasser i matematik, og det fag har bestemt aldrig været Lenes favorit. Rent fagligt kunne hun selvfølgelig godt klare undervisningen, så længe det handlede om 1. og 2. klasse, for der er niveauet selvfølgelig ikke så højt, at en gennemsnitlig voksen ikke kan klare undervisningen.

Men der var måske også lidt knas med nogle af kollegerne, og Lene blev mere og mere trist til mode. Det hjalp en hel del, da hun mødte en kæreste, som siden er blevet til hendes ægtemand, men efterhånden gik det op for Lene, at hun ganske enkelt havde valgt den forkerte levevej. Hun erkendte, at hendes temperament ikke passede sammen med lærergerningen.

Så efter det første år som lærer tog hun springet og sagde sin stilling op. Hun var i den heldige situation, at hendes kæreste havde et rigtig godt job og tjente en god løn, og han var indstillet på, at de to godt kunne leve af hans løn alene, hvis Lene ville i gang med en anden uddannelse.

Og det ville hun. En aften besøgte Lene og hendes kæreste os, og så begyndte Lene at fortælle som sine fremtidsplaner. Hun startede med at sige, at nu måtte vi altså ikke grine af hende, hvilket vi selvfølgelig lovede at lade være med. Og så kom det: Jeg er blevet optaget på sygeplejeskolen til september, for trods min holdning tidligere vil jeg altså være sygeplejerske.

Lene fortalte, at hun havde et ønske om at specialisere sig indenfor faget på et senere tidspunkt, for hun vil gerne beskæftige sig med ernæring og sundhed, som er hendes helt store interesse. Og hun lurer på flere forskellige uddannelser på det felt på finduddannelse.dk: http://www.finduddannelse.dk/ernearing-og-levnedsmidler