Menu Luk

Spøjs historie om bedrageri

Det var noget af en spøjs historie, man kunne læse i vores avis forleden dag. Den handlede om, at en mand med et noget markant udseende, mentes at være set i nærheden af gerningsstedet, hvor en purung pige var blevet overfaldet og voldtaget for et halvt års tid siden.

Det markante ved mandens udseende var blandt andet, at han var meget skrutrygget og trak tydeligt på det ene ben, så da vidner fortalte, at de havde set sådan en person tæt på gerningsstedet og i øvrigt også vidste, hvor han boede, tog politiet naturligvis hen for at tale med manden.

Hans første reaktion, da han så politifolkene, var at råbe: Ja, det er mig, der har gjort det. Han gjorde ikke på nogen måde modstand, da han blev lagt i håndjern, og politiet tog ham med på stationen til nærmere afhøring.

Under afhøringen gik der faktisk et stykke tid, før det gik op for manden, hvad det var for en forbrydelse, politiet mistænkte ham for. Men da det stod klart, nægtede han alt og hævdede, at han havde et alibi for det pågældende tidspunkt. Det havde han også, og politiet undersøgte med det samme, om manden havde været det sted, hvor han hævdede. Det havde han bevisligt, så der kunne ikke være tale om, at han havde begået voldtægten.

Jamen, hvad mente du, da du sagde, at det var dig, der havde gjort det, blev manden selvfølgelig spurgt. Og så gik han til bekendelse og fortalte, at han havde begået bedrageri mod det firma, han var ansat i. Det viste sig, at politiet to dage tidligere havde modtaget en anmeldelse om, at der var begået forskellige ulovligheder i det pågældende firma, som via sin revisor havde konstateret, at der forsvandt penge på en eller anden måde. Mon ikke han får brug for en god forsvarsadvokat med speciale i økonomisk kriminalitet? Torsken kunne jo have kigget nærmere på et af de utallige nemme lån, der findes overalt på nettet – som for eksempel her.

Politiet var kun lige begyndt at efterforske den sag, men nu sad man altså med en mand, der af egen drift fortalte, at han havde begået økonomisk kriminalitet mod sin arbejdsgiver. Det var faktisk foregået gennem flere år, og manden havde fået raget flere hundrede tusinde kroner til sig ved at overføre penge fra firmaet til sin egen konto, men i regnskabet angive, at der var tale om betaling af fakturaer. Han havde sørget for at nøjes med mindre beløb af gangen, men til gengæld gøre det ofte.

Der var således tale om underslæb, hvilket manden så blev sigtet for. Anledningen til artiklen i avisen var, at manden nu var tiltalt, og sagen skal for retten i næste uge. Han har ikke siddet varetægtsfængslet i perioden, siden han erkendte sine ulovligheder overfor politiet. Det mente politiet ikke, der var behov for, idet manden lagde alle kort på bordet og hjalp politiet med opklaringen. Manden ønskede selv at få gjort rent bord, få sin dom og afsone sin straf, så han kan komme videre med sit liv.

Han har fået beskikket en erfaren forsvarsadvokat i København, som til avisartiklen havde udtalt, at han ville forsøge at få en betinget dom til manden med den begrundelse, at han havde hjulpet med opklaringen.