Menu Luk

Rettigheder som patient

For ca. 5 måneder siden var jeg hos tandlægen. Jeg skulle have renset tænderne. Det plejer jeg at få gjort hvert halve år. Men siden da har jeg haft problemer med tænderne. Han tog godt nok godt fat i gummerne, men forsikrede mig om, at det er meget normalt, at det kan gøre lidt ondt i dem efter behandlingen. Ja, det ved jeg godt, men nu 5 måneder senere, gør det altså stadig ondt i min mund. Især i venstre underkæbe. Jeg har lagt mærke til, at jeg tit får en hævning i kæben. Som om der er en byld. Det er modbydeligt, og det gør ondt.

Penicillin

Tandlægen har sagt til mig, at jeg skal tage noget penicillin. Det har jeg gjort nu. 3 gange. Det er ikke sundt at tage penicillin i 10 dage sådan ca. hver anden måned. Jeg er ved at blive ret gal i hovedet på den tandlæge. Det er nemt for ham at skrive en recept på penicillin til mig. Det går bare ikke i længden. Jeg har været hos en anden tandlæge, som har kigget på min mund. Han har fundet et stykke tandsten dybt nede i min venstre underkæbe. Han er nødt til at foretage en operation for at få det ud. Det kan være årsagen til de gentagne hævninger, mener han. Men en operation er temmelig kostbar, og jeg har allerede været sygemeldt i de dage, hvor jeg har taget penicillin. Endnu en uge til 10 dage med penicillin efter en operation er ligesom ikke fristende. Og jeg er rent ud sagt bange for operationen. Selvom den anden tandlæge er sød og siger, at han nok skal sørge for, at jeg ikke kan mærke noget som helst, så skal jeg først lige samle mod til en operation.

Patienterstatning

Jeg har diskuteret med tandlægen, om jeg måske kan få patienterstatning for behandlingen – eller den manglende behandling – som den første tandlæge udførte. Det er han ikke sikker på. Han ved, at sådanne sager skal igennem tandlæge-klagenævnet. Men om der er grundlag for erstatning, det kan han ikke sige.

Min advokat

Så jeg ringede til min advokat i Aabenraa: https://bjsj.dk/boligadvokat-aabenraa/  for at høre hans mening om sagen. Jeg har møde med ham om det i næste uge. Han vil godt vide mere om selve forløbet, og hvad jeg mener, den første tandlæge har gjort forkert. Selvom jeg har fortalt ham hele historien, da jeg talte i telefon med ham, bad han mig om at komme til en samtale, så vi sammen kan se på muligheden for patienterstatning.
Han forklarede mig, at det er temmelig kompliceret med sådan en sag, fordi det kræver i den grad specialistviden, og den har han ikke. Derfor vil han gerne først afdække, hvad der er sket, hvornår og hvad det har betydet for mig. Så vil han derefter kontakte en kollega, som er advokat i Herning, og som har erfaring med den slags sager. De må have haft en del dårlige tandlæger i Herning, sagde han smågrinende til mig. Men han forsikrede mig om, at hans kollega kan give os et klart svar, når han kender til sagen.