Mandolinfeber?

Det er pudsigt, hvordan en tilfældig bemærkning kan sætte gang i noget for os mennesker. Jeg husker tydeligt for to år siden, da vores yngste søn, Jakob, var 13 år gammel, og han en søndag formiddag spurgte nysgerrigt, hvad mandolinfeber egentlig var for noget. Selv spiller han jo ivrigt guitar – blandt andet.

Hans storebror, Bent på 18, havde aftenen før været til en fest, og det var vist gået temmelig fugtigt for sig, for Bent var i hvert fald kraftigt mærket af det, da han vågnede sent den søndag formiddag.

Jakob spurgte ham, hvorfor han rystede på hænderne, og Bent svarede lidt kort for hovedet, at han led af mandolinfeber. Det ville Jakob høre mere om, og da Bent var for ødelagt til at tale ret meget, fortalte jeg ham, at det var et slangudtryk for den tilstand, et menneske kan komme i, hvis man har drukket lidt for meget aftenen før.

Jeg gik også lidt videre og forklarede Jakob, at udtrykket nok stammer fra, at hvis man skal spille på mandolin, skal fingrene bevæge sig så hurtigt, at de næsten ryster, som tilfældet var med Bents fingre.

Nu var der bare det ved det, at Jakob ikke havde nogen anelse om, hvad en mandolin er for et instrument, for det er måske nok gået lidt af mode nu om dage. Så jeg fortalte ham, at det er et strengeinstrument, der er noget mindre end en guitar. Til gengæld har det dobbelte strenge, så når man spiller på det med et plekter, frembringer det en helt speciel lyd.

Jakob blev meget interesseret, for han havde allerede på det tidspunkt interesseret sig for musik og var blevet ganske habil på et keyboard. Men drengen er af den type, der helst vil spille på noget, som ikke så mange andre spiller på, og det er nok baggrunden for, at han blev interesseret i eventuelt at spille på mandolin. Max spiller også mandolin, men han er knapt så øvet.

Han blev ved med at snakke om det lille strengeinstrument i flere dage efter, så en dag valgte jeg at tage ham med ind i byens store musikforretning i håb om, at de havde en mandolin til en nogenlunde overkommelig pris.

Det havde de, og Jakob forsøgte sig forsigtigt med strengeinstrumentet, og han kunne bestemt godt lide den sprøde lyd, det gav fra sig. Indehaveren, som også har solgt os det keyboard, Jakob spiller på derhjemme, morede sig lidt, for det var vist flere år siden, nogen sidste havde spurgt til en mandolin i hans forretning. Nu om dage vil de jo alle have en synthesizer eller andet moderne, ikke?

Men han ville gerne være så hjælpsom som muligt, så han foreslog Jakob, at han kunne lytte lidt til, hvad en rigtig mandolinspiller kan få ud af instrumentet. Han tog knægten med hen til forretningens musikanlæg og fandt den rigtige cd. Jakob fik en høretelefon på, så han i fred og ro kunne lytte til musikken. Han sad ret længe og lyttede intenst og blev tydeligt mere og mere begejstret for musikken.

Så der var til sidst ingen anden udvej for mig end at punge ud til en mandolin til Jakob, og nu har han uden at få undervisning lært sig selv at spille rigtig godt på den. Han vil også rejse lidt rundt i Europa for at lære mere om at spille mandolin. Så er det vist ret vigtigt, at han får styr på sin blå rejseforsikring!