Vakuum og ny røgeovn

Efter at vores børn er flyttet hjemmefra, oplever min kone og jeg oftere og oftere, at vi er kommet til at lave for meget mad. Det kan være svært at vænne sig til, at vi kun er to ved aftensmaden, men det hænger nu også sammen med, at man i supermarkederne oplever, at mange kødvarer er pakket i mængder, der bare er for store til kun to personer.

Men for nogle dage siden faldt min kone over en annonce for et apparat, der suger luften ud af plastikposer og forsegler dem På den måde kan madvarer angiveligt holde sig meget længere i køleskabet, fordi maden ikke fordærves, når der slet ikke er noget luft omkring den.

Så jeg blev sendt i byen for at finde sådan en vakuumpakker, og hos den isenkræmmer, hvor vi normalt køber den slags, havde de heldigvis sådan en. Ekspeditricen fortalte, at det var en ny model, de først lige havde fået hjem et par dage forinden. Hun havde selv afprøvet den hjemme i sit eget køkken, fortalte hun, og indtil videre var hun vældig begejstret for den.

Det havde nu ikke været nødvendigt for hende at skamrose apparatet, for jeg havde såmænd købt det alligevel, og jeg købte også en ekstra rulle med de plastposer, som hører til vakuumpakkeren.

Jeg var faktisk på vej ud af forretningen, da jeg fik øje på en lille og smart røgeovn, som jeg længe har tænkt på at anskaffe mig. Jeg er ivrig lystfisker og fanger tit et par ørreder, når jeg er ude med fluestangen, og så kan det nu være rart, hvis man selv kan røge sin fangst.

Så jeg vendte tilbage til ekspeditricen og fik hurtigt købt den fikse røgeovn samt en stor pose savsmuld, som man skal bruge til at frembringe den røg, som skal stige op omkring ørrederne eller andre kødprodukter, når de skal røges.

På vej hjem overvejede jeg faktisk, om jeg skulle vente nogle dage med at fortælle min kone om det ekstra indkøb, jeg havde gjort, for hun har en tendens til at drille mig, hvis jeg kommer hjem med flere varer, end jeg oprindeligt havde planlagt at købe. Men jeg besluttede mig nu for, at hun lige så godt kunne blive præsenteret for røgeovnen med det samme, for så ville det jo være overstået.

Hjemme igen bar jeg mine indkøb ind til køkkenbordet og viste min kone den nye vakuumpakker, som hun da også blev behørigt begejstret for. Så jeg skyndte mig at spørge, om der mon var andre pakkemaskiner, hun havde brug for i køkkenet, men det var der trods alt ikke.

Og da hun så min nye røgeovn, var der slet ingen harske bemærkning i den anledning. Snarere tværtimod, for hun sagde begejstret, at når vi så havde friskrøgede ørreder, kunne de jo holde sig meget længere i køleskabet, når de blev vakuumpakket.

Det har hun selvfølgelig ret i, og det er en god ting, for røgede ørreder mister alt for meget smag, hvis de bliver frosset ned. Og med den melding vil jeg slutte med at fortælle, at vi oppe på arbejde har fået nye laserskærere igen. Det er bare så fedt at arbejde med!

Generelt handler jeg altid slagterimaskiner hos Ingvald