Menu Luk

Inspiration til badet

I det år, som lige har sagt farvel til os, fik vi gjort mange ting her i huset: Vi fik malet stuen. Vi nåede også at få isoleret gulvet nede i kælderen – du ved radon og den slags. Det var et tidskrævende projekt, fordi vi skulle have ryddet hele kælderen for alle de ting, vi har oplagret dernede. Det betød en total omflytning mellem værelser, og stue, så vi kunne bo i huset, mens arbejderne stod på. Og så en tilbageflytning, da vi endelig var færdige. Vi fik også – og endelig – styr på staudebedene i haven.

Flere projekter

Det kommende år byder os så velkommen med endnu flere projekter: Vi skal have lavet et nyt badeværelse i kælderen. Et lille et. Men planerne og projekterne stopper ikke her. Jeg har længe kigget i forskellige blade og på mange artikler om boligindretning på internettet. Og jeg har besluttet, at vi også skal i gang med en renovering af vores store badeværelse. Det kan vi lige så godt få gjort, når vi alligevel skal lave det nye badeværelse nede i kælderen. Når vi endelig får håndværkerne herud, så kan de arbejde på begge værelser samtidig. Måske vil det også være mere tiltrækkende for dem når de ved, at de får en større ordre at imødekomme. Det tænker jeg, at det vil være.

Indretning af badeværelser?

Nu er det bare sådan, at, efter at jeg har læst alle de artikler om indretning af badeværelse for eksempel her: https://badmodul.dk/indretning/, så har jeg fået en masse gode idéer. Jeg kunne fx godt tænke mig at få nye klinker overalt i det store badeværelse. Nogle fine italienske – i sådan en terrakotta farve – og der skal være gulvvarme, så man kan holde ud at gå på bare fødder også om vinteren. (Jeg hader at bruge klipklappere af plastik eller hjemmesko på et badeværelse.) Men det handler ikke kun om at vi skal have nye klinker. Vi skal have omstruktureret hele badeværelset. Det skal være funktionelt og med plads til at slå ud med armene. Jeg ved, at det er kæmpestort, men som det ser ud nu, er det et sammensurium af forskellige elementer, der bare ikke passer sammen. Og de er forkert placeret. Fx så kan man ikke nå frem til badekarret uden at skulle vikle sig rundt om døren. Til gengæld er der utroligt mange skridt at gå mellem toiletkumme og håndvask. Det vil jeg gerne have rettet op på. Det er ikke funktionelt, og det er grimt, som det er nu.

Luksusproblemer

Jeg ved godt, at jeg i virkeligheden taler om et luksusproblem, men hør lige her: Jeg er parat til at tage diskussionerne med håndværkerne, jeg er parat til at betale, hvad det skal koste, jeg er forberedt på, at det bliver mig, der skal være herhjemme for at overvåge, at alt går, som det skal, og jeg er parat til at være den første, der byder håndværkere på en øl, når arbejdet er færdig. Det, som jeg bare gerne vil have, min familie giver mig, er forståelse for, at vores badeværelse skal fungere godt.