Hvad med et brandskab?

Min lille dreng sidder og ser fjernsyn. Han er helt opslugt. Han forstår ikke en dyt af, hvad det er, han ser. Det er vist en dokumentar om møbelproduktion. Noget om et gammelt firma, som laver designermøbler. Han sidder samtidigt og leger med nogle af de ord, han hører. Skabe, stole og senge. Da han ikke gider at se mere fjernsyn, kommer han ud i køkkenet til mig og spørger mig om, hvad et brandskab er. Det ved jeg ikke, må jeg svare. Jeg tænker, at det er et skab, som er sikkert under en brand. Men jeg kommer i tvivl: Er det et skab til en ildslukker.? Du ved dem, man ser på offentlige kontorer og i restauranter. Sådan nogen, som man også skal have en af i sin bil. Ved siden af førstehjælpskassen.

Et godt billigt brandskab

Vi sætter os sammen med computeren foran os og leder efter billeder af brandskabe. Jeg håber på, at vi begge lærer noget. Godt nok helt irrelevant for os, men alligevel. Så ved vi det, hvis nogen skulle spørge en anden gang.
Men, men, men: Ved at kigge på billeder i Google bliver man forvirret. Lige som jeg kom i tvivl. Der er nemlig billeder af noget, der ligner pengeskabe. Der er også billeder af skabe med dokumentmapper i. Og så er der billeder af skabe med vandslanger i. De er røde. Så vi er sådan set ikke blevet så meget klogere af det.

Jeg begynder at læse lidt om brandskabe. Ordet bruges åbenbart frit om alle slags skabe, som har noget med sikkerhed at gøre: Man taler om brandsikre pengeskabe. Man taler også om brandsikre dokumentskabe. Men man omtaler også de røde blikskabe med vandslanger i som brandskabe.

Et skab – mange navne

Brandsikre pengeskabe og dokumentskabe kaldes af professionelle folk ofte for brandskabe finder jeg ud af. Ok. Det giver mening, men det er lidt forvirrende for en almindelig husmor og en 5-årig dreng at hitte rundt i. Her går vi jo og er vant til, at et køleskab, det bruges til kølig opbevaring af madvarer, og et klædeskab bruges til tøj. Og så kommer de her og forvirrer os med brandskabe. Om de så er brandsikre eller ikke, kan være lidt ligegyldigt. De der røde brandskabe er vist ikke brandsikre i sig selv. Jeg tror, vandslangen smelter hurtigt, hvis der er ildebrand. Men måske. Jeg har ikke nået at finde ud af det.
Jeg prøver at forklare min dreng, at der er forskellige måde at bruge ordet brandskab på. Det forstår han godt. Han har jo set billederne af de forskellige brandskabe, og jeg har forklaret ham, hvad de forskellige skabe bruges til. Han erklærede, at han gerne ville have et pengeskab, så han kan spare sammen til en Xbox. Sådan en ønsker han sig nemlig. Jeg fortæller ham, at det nok er bedre, at vi sætter pengene banken. Der har de store, brandsikre pengeskabe. Og fordi han sætter sine penge i banken, kan han få lidt renter. Så går det hurtigere med at spare sammen til den Xbox. Det går han med til. ”Ok, mor.”