Der var som normalt mange forskellige ting, der spillede ind, da min kone og jeg for godt et år siden begge erkendte, at vi nok var vokset fra hinanden, og det bedste ville være at se det i øjnene og gå hver til sit. Det gjorde vi efter flere år med stribevis af skænderier og en generelt hård og uforsonlig tone mellem os.
Og nu godt et år senere viser det sig, at det bestemt har været den rigtige beslutning, vi traf den gang. Selv har jeg kunnet mærke det på mit humør, som løbende er blevet bedre i den periode, jeg har levet alene.
Fra irritation til indsigt
Der var mange dagligdags ting, som irriterede mig hos min kone. En af dem var, at hun altid insisterede på, at jeg skulle tage min vitaminpille hver morgen, og til aftensmaden serverede hun hver dag forskellige kosttilskud, som hun også meget kraftigt insisterede på, at jeg skulle tage. Jeg syntes, hun gjorde en stor sag ud af det hele.
Det irriterede mig som sagt, for jeg har altid haft den holdning, at hvis man bare spiser almindelig sund mad og får tilstrækkeligt med frugt og grønt, er der ingen grund til at tænke på tilskud af ekstra vitaminer. Dem er der nok af i maden, mente jeg. Det lød som overkill at skulle huske en masse pilleglas hver dag, og jeg var ikke interesseret i at skulle sortere mellem alle de forskellige tabletter og kapsler, hun insisterede på.
Da jeg flyttede fra min kone, takkede jeg derfor nej til hendes tilbud om at tage nogle af de mange pilleglas, vi havde stående i et køkkenskab, med mig. Nu skulle det for mit vedkommende være slut med alt det pjat, sagde jeg til mig selv og smilede indvendigt ved tanken om, at der nu ikke længere var en sur kone til at holde moralprædikener for mig. En skilsmisse er selvfølgelig aldrig rar, men som sagt blev den for os begge til en fordel—i hvert fald hvis man ser bort fra, at det økonomisk er en belastning at splitte et hjem op i to.
Det nye liv som single
Jeg kom hurtigt til at nyde min nye tilværelse som single, og jeg følte mig mere uafhængig, end jeg havde været på mange år. Jeg kunne selv bestemme, hvornår jeg skulle spise, hvad jeg skulle spise, og især hvad jeg ikke skulle spise. Frihed, tænkte jeg. Men til min overraskelse begyndte jeg efter et stykke tid at føle mig mindre veloplagt og have mindre energi, end jeg ellers har været vant til. Jeg blev træt hurtigere, havde svært ved at koncentrere mig og følte en slags dvaletilstand, som ikke var særlig behagelig.
Så da jeg alligevel skulle besøge min læge for at blive vaccineret mod stivkrampe i forbindelse med en arbejdsrejse til Sydamerika, nævnte jeg det for lægen. Han kiggede mig dybt i øjnene og spurgte så, om jeg nu levede sundt nok, efter at jeg var blevet alene. For hvis man hver dag fylder sig med fastfood af forskellig slags og måske også drikker lidt mere alkohol end tidligere, så går det altså ud over helbredet, belærte han mig.
Jeg bedyrede, at jeg spiste ordentlig mad hver dag og også indtager passende mængder frugt og grønt. Lægen spurgte så, om jeg også sørgede for at spise fisk med jævne mellemrum, men der måtte jeg skuffe ham, for jeg har aldrig kunnet fordrage fisk eller skaldyr. Det er simpelthen ikke noget for mig, og jeg har accepteret det som en del af mit kostvalg gennem årene.
Fiskeolie som løsning
Jamen, så bør du altså tage et par kapsler med fiskeolie hver dag, for ellers får du ikke tilstrækkeligt med Omega-3 fedtsyrer, sagde lægen. Han forklarede, at Omega-3 er vigtig for energi, hjertesundhed og mental velvære—ting, som jeg måske ikke havde realiseret var så fundamentale. Især hvis man som jeg ikke spiser fisk regelmæssigt, kan man risikere at mangle disse vigtige fedtsyrer.
Jeg måtte altså bide i det sure æble og sige ja til det, som jeg tidligere havde været så sikker på at frastøde. Der var en vis ironi i situationen—min kone havde haft ret hele tiden, men jeg skulle først blive alene og miste min energi for at indse det. Nu skulle jeg nemlig selv huske at tage mine kapsler hver dag, uden at nogen skulle nag mig for det.
Jeg må indrømme, at fiskeolien har bragt min energi tilbage. Efter blot et par uger med daglig indtagelse af fiskeolie kunne jeg mærke en forskel. Jeg var mindre træt, havde bedre koncentration, og der kom mere fremdrift i min tilværelse igen. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget en mangel på disse vigtige næringsstoffer kan påvirke det daglige velbefindende—og hvor hurtigt man kan komme sig igen, når man først adresserer problemet.
I dag er jeg ikke længere skeptisk over for kosttilskud. Jeg har indset, at ernæring ikke er noget at være dogmatisk om. Når kroppen har brug for noget, og man ikke kan få det gennem sit normale kostvalg, så er det både klogt og praktisk at tage et tilskud. Min læge havde ret, og hvis min kone kunne se mig nu, ville hun nok komme med et beskednit “jeg sagde det jo”.