Nu har jeg taget den her coachuddannelse online, hvor vi arbejdede via Skype, og havde massevis af hjemmearbejde. Personlig coaching og business coaching var de linjer, jeg havde tilmeldt mig. Min drøm er at kunne arbejde som life coach professionelt. Det har været hårdt, jeg har kæmpet mig igennem tykke bøger – på engelsk, som jeg ikke var særligt god til – og har endelig fået min afgangseksamen. Her i juni.
Coaching for livet
Nu er det bare sådan, at life coaching ikke er særligt efterspurgt eller kendt her. Det er en amerikansk uddannelse, jeg har taget, så den skal vist først godkendes af myndighederne her, inden jeg kan starte en praksis. Jeg har tænkt mig at gøre det, ved siden af mit arbejde i min virksomhed. Starte sådan med ganske få klienter og så bygge det ganske langsomt op. Min virksomhed vil jeg ikke slippe lige nu. Min idé er, at jeg vil sælge den, når jeg kan se, at jeg kan leve af at være life coach.
Stresscoach?
Men imens jeg bygger den nye virksomhed op, så tænkte jeg på, at jeg skulle forsøge at få en uddannelse som stresscoach. Stress er kendt, og behandling for det er mere accepteret blandt menigmand, end life coaching er. Men det skal være en uddannelse, som er certificeret her i landet. At få min amerikanske uddannelse godkendt her kan nemlig tage rigtig lang tid. Jeg har hørt om, at det kan tage 2 år. Så lang tid kan jeg ikke vente med at komme i gang med at lægge grundstenen til den nye virksomhed.
Jeg har set, at man kan få en certificeret stresscoach uddannelse på ganske kort tid, og har lige sendt en lang mail til udbyderen af uddannelsen. Jeg har forklaret ham, hvad jeg har lært på den coachuddannelse, jeg allerede har, og nu håber jeg, at jeg kan få lov til at følge stresscoach uddannelsen, de tilbyder.