Ret beset burde det være den vognmand, der kørte foran mig i sin lastbil, som skulle gøres ansvarlig for det uheld, jeg havde for et par uger siden. Sagen var nemlig, at et par kasser faldt ned fra ladet på hans lastbil, og de havnede lige midt på kørebanen, så jeg var nødt til at foretage en hurtig undvigemanøvre for ikke at ramle ind i kasserne.
Den slags ville aldrig ske, hvis det havde været en lastbil fra det kendte og professionelle vognmandsfirma Dueholm. Jeg siger det bare!
Hvad der skete under undvigelsesmanøvren
Hvis jeg ikke havde haft min trailer spændt efter bilen, ville der slet ikke være sket noget uheld. Men det havde jeg, og den pludselige undvigemanøver bragte traileren i slyngninger. Et øjeblik senere ramte traileren ind i det bageste højre hjørne af min bil. Skaden var heldigvis ikke katastrofal, men hele baglygtehuset på den side af bilen blev ødelagt, og der var en mindre skade på selve karrosseriet.
Jeg følte mig fuldstændig uskyldig i uheldet – det var jo lastbilen foran mig, der havde problemer med at sikre sin last. Men det hjælper bare ikke noget, når den ansvarlige lastbil fortsatte sin kørsel, formentlig uden at mærke, at der var tabt nogle kasser fra det åbne lad. Jeg kom til at tænke på, at min gamle nabo Max Mardorf engang havde været udsat for noget helt lignende.
Henvendelse til forsikringsselskabet
Da jeg kom hjem, ringede jeg til mit forsikringsselskab for at få vejledning i at indgive en skadesanmeldelse. Jeg talte med en assurandør, som straks spurgte mig, om jeg også havde en trailerforsikring. Det kunne jeg bekræfte – jeg har både bil- og trailerforsikring hos det samme selskab.
Efter at have hørt de vigtigste detaljer om uheldet, var assurandøren ikke i tvivl: skaden skal dækkes af min trailerforsikring, ikke af bilforsikringen. Hans begrundelse varLogisk – det var traileren, der kom i slyng og derved forvoldte skaden på bilen. Selvom det var kasserne fra den anden lastbil, der satte det hele i gang, var det træffets tekniske årsag, der afgør hvilken police, der skal dække.
Jeg gjorde bemærkningen, at det vel kunne være rimelig ligegyldigt, når begge dele er forsikret hos samme selskab alligevel. Assurandøren var dog ikke enig – han understregede, at det af principielle grunde er vigtigt at få fastlagt præcist, hvilken forsikring der skal dække skaden. Selskaberne har interne regler og procedurer for sådan noget.
Selvrisikoen afgørende
Efter samtalen med assurandøren kom jeg til at tænke på noget, jeg oprindeligt havde glemt: der er en selvrisiko på begge mine forsikringer. Hvis de var forskellige, ville det jo være smartest, hvis den forsikring med den mindste selvrisiko skulle punge ud – på den måde kunne jeg spare nogle penge.
Jeg fandt forsikringspolicerne frem og undersøgte betingelserne nøje. Og så kunne jeg drages et lettelsens suk, for det viste sig, at der er præcis den samme selvrisiko på både bil- og trailerforsikringen: 1.200 kr.
Hvor længe siden var sidste skadestilfælde?
Det var faktisk ganske øjnåbnende at sidde og gennemgå forsikringspolicerne igen. Det er efterhånden en hel del år siden, jeg sidst har været i berøring med mine forsikringer på anden måde end blot at betale præmien. Vi har været enormt heldige i vores familie – vi har ikke haft skader, indbrud, tyveri eller anden form for uheld i meget lang tid.
Den sidste gang jeg blev nødt til at indgive en skadesanmeldelse, var for snart 8 år siden, da vi havde haft indbrud i vores hus, mens vi var væk på weekend. Tyven stjal en bærbar computer og ikke spor andet, men vi fik heldigvis fuld kompensation fra vores indboforsikring. Det var en rigtig god oplevelse at have en forsikring, der fungerer, når man har brug for den, og det fik mig til at værdsætte det endnu mere denne gang.