Menu Luk

Advokat til arbejdsskade?

Nogle gange så gør det simpelthen bare så ondt i min ryg. Jeg har ofte svært ved at kunne stå ud af sengen om morgenen. Der går mindst 5 minutter, hvor jeg vakler rundt. Helt stiv i ryggen og angst for at komme til at vride mig. Sker det, er det, som om at der er nogen, der trækker en kniv ned lang min rygsøjle. Det er en skarp sviende smerte der for mig til at skrige. For to uger siden fik jeg så taget mig sammen til at gå til lægen for at få det undersøgt. Han mener, at der er tale om en muskelforstrækning, og at det vil fortage sig med tiden. Jeg skal bare holde mig i ro.

Gør stadig ondt

Men nu har jeg holdt mig i ro i mange uger, og det gør stadig lige ondt. Smerterne har ikke fortaget sig. Det er, som om at det bliver værre og værre. Derfor bookede jeg et møde hos en anden læge. Han var ret sikker på, at der ikke er tale om en muskelforstrækning. Han mener, at der er kommet en nerve i klemme, og at jeg skal have noget smertestillende. Men jeg skal ikke holde mig i ro. Jeg skal gøre de ting, jeg altid gør. Jeg må dog ikke lave usædvanlige ting. Fx at løfte tunge ting eller pludseligt give mig til at hoppe og springe.

Fat på en advokat nu

Han spurgte meget ind til, hvordan jeg sidder, når jeg er på kontoret. Jeg forklarede ham, at jeg sidder i en almindelig kontorstol og arbejder foran en skærm. Ligesom de fleste andre mennesker gør i dag.
Han fortalte mig derfor, at jeg skulle finde mig en arbejdsskade advokat, fordi, hvis der ikke er en bedring i løbet af den næste måneds tid, så vil han gerne indlægge mig, så de kan få lavet en fuld undersøgelse. Smerterne kan have noget med en dårlig arbejdsstilling at gøre. Det kan komme på tale, at jeg måske skal søge om erstatning for at have fået en arbejdsskade. Derfor synes han, at vi skal gå forsigtigt til værks, i første omgang.

Kontakt til min egen advokat

Er der ikke nogen bedring at spore, skal jeg kontakte min arbejdsgiver og min advokat. Det er jo ikke rare ting at få at vide. Jeg håber virkeligt, at der ’kun’ er tale om en nerve, der sidder i klemme, og som bare skal ’lirkes’ tilbage på plads.

Men under alle omstændigheder så skal jeg til at finde en advokat i Aalborg. Det burde ikke være et problem. Men hvad siger man, når man ringer op til advokatkontoret? ”Goddag, jeg har brug for en arbejdsskade advokat, kan I hjælpe mig?” Ja, det er vel det, man skal sige til dem. De fleste skriver jo på deres hjemmesider, at man bare skal ringe dem op, så man kan få en indledende samtale om problemet, man vil have hjælp til.

Jeg er bare lidt genert. Jeg kan jo ikke med sikkerhed sige, at jeg har fået en arbejdsskade endnu. Måske skal jeg bare sige det, som det er: ”Min læge har anbefalet, at jeg kontakter jer, fordi jeg muligvis har en arbejdsskade.” Det er jo ikke det samme, som hvis man skal ringe, fordi man for eksempel skal skilles, vel?