Menu Luk

Studietrøjerne der endelig blev lavet!

Da vi skulle på studietur skulle vores dejlige klasse have lavet vores helt egne studietrøjer. Det var egentlig ikke fordi det var så svært at få styr på, men når der er så mange mennesker som vil have noget at skulle have sagt, opstår der unægtelig nogle enkelte problemer undervejs!.

Vi tegnede faktisk næsten alle sammen en tegning i klassen med en ide til hvordan vores tryk på ryggen af studietrøjerne skulle være. Nogle tegnede alene og andre sammen, jeg tegnede med Maria. Vi fik den gode ide at tegne vores navne ned langs siden af Eiffeltårnet eftersom vi skulle være i paris i en uge. Uheldigvis var vi ikke de eneste der fik ideen om at bruge eiffeltårnet, og det havde vi nu heller ikke regnet med, vi havde bare håbet at der ville komme en masse forskellige ideer som man evt. kunne slå sammen til en fed trøje. Da afstemningen kom var det desværre ikke vores bud der vandt, men en trøje hvor vores lærer var blevet tegnet som napoleon der skulle ”lede” os alle rundt på togt i Frankrig. Alle vores navne stod selvfølgelig på trykket.

Da det mindre problem var overstået opstod der dog et andet. De fleste var enige om at trøjen skulle være sort med hvidt tryk, men der er selvfølgelig nogen i klassen der skulle være på tværs, og som ville have en anden farve. Det var sådan set ikke et problem at få trøjen i en anden farve, problemet var bare at de ville have farven hvid. Man kan åbenbart ikke bare skifte farven på trykket uden problemer – og man kan selvfølgelig ikke se hvidt tryk på en hvid trøje. Så der gik en længere diskusion om hvilken farve trykket skulle være, men flertallet havde talt (takket være vores søde lærer, napoleon), og trykket skulle have farven hvid. De endte op med at vælge en grå trøje i stedet, sort havde de jo været imod så længe, så den havde de næsten udelukket sig selv for at bruge.

Ellers var der faktisk ikke mange problemer, vi skulle alle sammen have hættesweatshirts, og der var vidst lige et par enkelte som også valgte at få en t-shirt med i købet. Vi havde også fået lavet et lille logo som vi kunne have foran på trøjen. Man kunne også få lidt skrift ned af ærmet, men klassen var overraskende nok enige om at det så lidt ærgerligt ud, så det blev der ikke noget af. Vi var i alt 28 der skulle afsted på tur, så vi fik heldigvis en god pris på vores studietrøjer med tryk. Jeg tror prisen blev pruttet ned under de 200 kr med levering inkluderet, så det var faktisk ikke så galt. Når man tænker over det er det faktisk skørt at en trøje med tryk kan være så billig, mode selskaberne må godt nok høvle pengene ind!.

Nu glæder vi os bare til vi skal afsted, og vi har været så smarte at bestille i god tid, så vi har allerede tyvstartet og fået gået lidt i vores super fede studietrøjer (syntes jeg da selv). Jeg tror nu også det bliver et godt minde om en tur, selvom trøjen sikkert ikke holder for evigt!.