Klimaklasser på køleskabe

Det er ikke ligegyldigt, hvilken klimaklasse et køleskab tilhører. Dette vil både have en afgørende indflydelse på, hvor køleskabet bliver placeret, samt hvor energieffektivt det vil være. Generelt har et køleskab bedst af at stå i det koldeste rum i boligen, da det vil bruge mindre energi på at køle indkøbsvarer. Dog kan køleskabe også tage skade af at være placeret for koldt, hvilket er nødvendigt at tage i betragtning, når et køleskab placeres i en garage eller måske i et sommerhus.

 

Klimaklassen på køleskabe fortæller noget om, hvilke temperaturer et køleskab kan tåle at stå i. Den mest almindelige klimaklasse på danske køleskabe er N, hvilket svarer til, at køleskabet er udviklet til at stå i 16-32 grader. Denne klimaklasse skaber ikke så meget grund til bekymring, når det kommer til varme temperaturer, men de 16 grader kan hurtigt blive et problem i vintermånederne, når køleskabet er placeret i et uopvarmet sommerhus eller en garage. Hvad de færreste ved er, at der ikke eksisterer køleskabe med frysere, og for den sags skyld frysere generelt, som tåler temperaturer under 10 grader. Konsekvensen er, at smøreolien i kompressoren vil stivne, hvilket betyder, at kompressoren går i stå. Når temperaturen stiger igen, vil kompressoren genstarte, men da vil alle fødevarer sandsynligvis være ubrugelige. Det kan være en fordel at vælge et fryse / køleskab med to kompressorer og to termostater, når køleskabet skal placeres i et koldere rum end et rum med stuetemperatur.

En anden klimaklasse på køleskabe som også er almindelig i Danmark, er SN klimaklassen. Denne svarer til 10-32 grader, hvilket altså tager højde for lidt færre plusgrader, og som derfor mere ideel i forhold til at placere køleskabet i et koldere rum. De øvrige klimaklasser på køleskabe er ST og T, som går fra henholdsvis 18-38 grader og 18-43 grader. Køleskabe med disse klimaklasser er altså beregnet til varmere himmelstrøg, hvor det er vigtigt, at køleskabet kan tåle meget høje rumtemperaturer. I forhold til energivenligheden må køleskabe med disse klimaklasser bruge mere energi end et køleskab i klimaklasse N, men stadig være mærket som et A+ eller A++ køleskab.

Gode råd til køleskabe
Som følge af ovenstående, er det en god ide at vælge et køleskab med klimaklassen SN, hvis man påtænker at stille et køleskab i et uopvarmet sommerhus eller i en garage. Derudover er det vigtigt, at der er en god luftcirkulation rundt om køleskabet. Det er anbefalelsesværdigt at stille køleskabet på +5oC i midten, og det er acceptabelt, hvis temperaturen vil være lidt højere i grøntsagsskuffen. En lavere temperatur vil koste ekstra energi og flere omkostninger, hvorfor det er en god ide at holde den anbefalede temperatur.

Det er altid en fordel at vælge et køleskab i en god energiklasse såsom A++, da både pengepungen og miljøet vil blive sparet for omfangsrige omkostninger. Det er ofte dyrere at erhverve et køleskab i en god energiklasse, men i løbet af nogle år, vil denne prisforskel være tjent ind i form af energibesparelser.