Løb i naturen

Som løber i byen kan det somme tider være svært at finde motivationen til at trække i arbejdstøjet og komme ud af døren. De kedelige gader, trafik og bilos var blandt de ting, der somme tider fik mig til at blive hjemme. Det kan måske lyde som dårlige undskyldning for at være doven – og det var det da givetvis også, til en vis grad. Men siden jeg flyttede “på landet” nær skov og strand, har min løbefrekvens rent faktisk ændret sig til det bedre.

Inspiration

For to år siden løb jeg 3-4 gange om ugen i byen. Samme rute – hver gang. Jeg kendte ruten som min egen bukselomme, og efter bare et par måneder var jeg faktisk holdt op med at kigge mig omkring, når jeg løb. Blikket var fast rettet mod fortovet, jeg løb på, og selv ikke høje lyde kunne få mig til at kigge op. Jeg vidste præcis, hvad der var omkring mig, og derfor løb jeg stort set altid i min egen lille boble. Det var kedeligt og uinspirerende.

Men hvem har da også nogensinde sagt, at det skal være inspirerende at løbe og dyrke motion. Det er der vidst ingen, der har, men ikke desto mindre duer det bare ikke for mig, at løbe uden at have lidt at tænke over og/eller se på. Det kan være i form af gode idéer, der er kommet til mig under en arbejdsdag, podcasts i ørerne eller noget så simpelt som lidt flot at kigge på. Det være sig i form af træer, marker, vand, strand og landskaber i det hele taget.

Udfordring

En anden årsag til at jeg bedre kan lide at løbe i naturen, er selvfølgelig, at terrænet typisk er mere kuperet på landet end i by. Det giver derfor nogle mere udfordrende ruter, der kræver mere af mig som løber, og som igen også er flottere at se på end de lange veje i byen. Antallet af løberuter i mit lokalområde er enormt, og jeg kan derfor frit vælge mellem flade stykker eller bakkede stier i skoven.

Hvis jeg en dag er træt i benene, vælger jeg selvfølgelig en flad rute, men har jeg gode ben, er det da fantastisk at kunne udfordre sig selv på de bakkede stier i skoven eller ved at løbe i sandet på stranden. I byen havde jeg følelsen af, at min krop havde vænnet sig til de flade ruter, og at den derfor ikke blev udfordret tilstrækkeligt, når jeg løb.

Hygge

Det vigtigste ved en god løbetur er i mine øjne, at den udfordrer krop og sind. At man kan mærke, at kroppen presses, og at man får forbrændt nogle kalorier. Det føler jeg til fulde, at jeg kan, hvor vi bor nu – midt i naturen og det bakkede landskab. Jeg løber for at holde mig i form, så min krop ikke forfalder hurtigere end højst nødvendigt 🙂

Men selvom det primære formål er at holde kroppen i form, kan man sagtens kombinere det hårde arbejde med hygge. Særligt når man løber i naturen. I går, lørdag, havde jeg således hele familien med i skoven, hvor vi først løb 4-5 kilometer samlet, hvorefter min mand og børnene stoppede, skiftede tøj og tændte op i vores medbragte grill, mens jeg løb en runde mere i skoven.

Da jeg kom tilbage, havde de grillet lidt let fisk og anrettet den medbragt salat, som vi spiste ved et bord i skoven. Noget, som vi aldrig havde tænkt over at gøre i byen. Til sommer håber jeg, at vi kan kombinere strandture med motion i sandet.