Menu Luk

Ild og udendørshygge

Der er mange måder man kan skabe en hyggelig stemning i haven på til de dejlige sommeraftener. Typisk kigger man på at få plantet en masse grønt, at få anlagt en flot have eller bygget en dejlig terrasse. Det er bare sjældent nok, man vil også gerne undgå de hvide plastic havemøbler, og man vil også gerne have lidt mere hygge. Der er rigtig mange måder at skabe en dejlig stemning på, og her kommer jeg da lige med et par bud på hvad vi har gjort i vores have.

Et dejligt bålfad

Samlingspunktet på vores terrasse er selvfølgelig vores dejlige havemøbler hvor vi kan sidde i solen og nyde en god bog, grille eller bare spise en dejlig frokost. En grill er sjældent særlig hyggelig i sig selv, så vi har anskaffet os et bålfad, og det er utroligt hyggeligt som mørket falder på, og så er det dejligt for børnene. De voksne kan slappe af og nyde synet af børnene der griller skumfiduser eller senere på året laver snobrød. Vi har 5 store træstuppe rundt om bålfadet, og det skaber også en stemning af et ildsted og danner rammen om et dejligt samlingspunkt for vores lille familie.

Er det for varmt til at have gang i bålfadet fylder vi det med vand, blomster og et par stearinlys – det er rigtig flot og ligeledes ganske hyggeligt. Stearinlysene skal selvfølgelig være lidt standhaftige så de ikke bliver blæst ud af vinden, så man skal have fingrene i nogle udendørs stearinlys. En anden sjov ting man kan bruge bålfadet til er at købe en grillrist, derved slipper man for at have en kuglegrill som man ikke rigtig kan hygge ved bagefter. Grillristen kan nemt sættes på og fjernes igen som behovet er der.

En havepejs er også god!

En helt anden mulighed er at investere i en dejlig havepejs. Det er selvfølgelig ikke alle havepejse man kan lave decideret mad på, men bare hyggen. Man får ofte en anden stemning en bålfadet – man samles omkring bålfadet, hvor havepejsen ofte kan placeres tæt på ens spisested og give lidt varme. Fidusen er at man slipper for røgen, og derfor kan man netop have den tæt på selskabet. Nogle havepejse findes også som rene ildskulpture der blot er til for at se pæne ud, det siger mig dog ikke så meget. Der er derimod nogle havepejse hvor man netop kan tilberede mad på. Man kan have et lille køkkenbord, en grillrist og stå udenfor og tilberede maden – det er dejligt de sene sommeraftener!. Den eneste ulempe er at træ kan være lidt mere besværligt at lave mad med en grillkul, det siger min kone i hvert fald.

Det er klart at man ikke behøver ild til at skabe en god stemning, men det er nu lige prikken over i’et, og der er ikke noget som at blive helt sagelig og slappe af ved synet af et par dansende flammer. Et sidste råd med på vejen er at man kan bruge træet til at skabe lidt mere flot at se på, og her tænker jeg navnlig på brændet. Man kan vælge at stable det rundt om ens bålfad eller havepejs, og derved skabe en flot lille væg af træ. Nu hvor sommeren er ved at forsvinde, så er det med at nyde det så længe man kan – men når det bliver vinter kan man faktisk sidde om dagen, såfremt solen er dejlig varm, sidde med et par tæpper og gang i bålfadet, det er også ganske hyggeligt!.