Hyggestemning i haven

Jeg tror vi alle har vores rum som vi elsker, og det afhænger som oftest i høj grad af hvad man godt kan lide at lave. Nogen elsker at læse avisen, højre radio, se fjernsyn eller bare slappe af og nyde naturen. Selv er jeg til det sidste, derfor har det altid været nærliggende at have en have jeg kunne nyde og som min kære og jeg kunne trives godt i.

Sådan startede vi livet i haven

Det startede med en lille terrasse der lå i læ af vores tag og lidt træer. Det skabte en hyggelig stemning og man følte sig omringet af grønt. Græsplænen lå på niveau med terrassen, så man kunne træde lige ud i solen hvis den altså kiggede frem. Vi havde i begyndelsen bare et par liggestole, et lille bord og to stole. Men som vi brugte mere tid derude fik vi lyst til at have flere ting udenfor i det grønne.

Vi lagde ud med at få nogle rigtige havemøbler som var robuste og behageligere at sidde i end de klassiske hvide plastik havestole. Så fik vi os et lille rullebord i krogen hvor vi kunne have aviser og blade liggende sammen med vores radio. Den har vi faktisk stadigvæk, og det er helt dejligt at kunne sidde og læse lidt i avisen mens radioen stille summer i takt med fuglene der synger udenfor. Det er et dejligt tilflugtssted fra den ellers travlte hverdag, og vi er slet ikke færdige med at lave vores have endnu bedre.

Planter, pejs og god stemning

Vi har selvfølgelig plantet en del som rhododendron, derudover har vi et lille drivhus med de basale grøntsager som tomater, agurker og lignende. Og det var egentlig første skridt mod vores orangerie hvor vi tilbringer lidt af sensommeren hvor det nemt kan blive køligt. Men det med sæson og vejr er desværre noget der begrænser os i at få slappet af i haven. De der elsker stuen har den til rådighed hele året, men sådan er det ikke altid med haven. Vi har dog gjort terrassen og organgeriet lidt mere tilgængeligt idet vi har investeret i en biopejs. Pejsen varmer faktisk ganske fint, og så er det rigtig hyggeligt. Selvfølgelig kan man godt risikere at skulle have en sweater på eller et tæppe, men der er nu også noget hyggeligt over at have hyggeligt tøj på!. Vi ville oprindeligt have pejsen til vores soveværelse, men fik ideen til at tage den ud på terrassen – og det viste sig at det ikke var nogen helt dum ide. Det ender faktisk ofte med at vi bruger den indenfor når vi har gæster, men det meste af sommeren står den udenfor i vores hyggehjørne.

Det næste projekt er måske at få os et udekøkken hvor vi kan ordne grøntsager og evt. tilberede maden sammen – udenfor i det gode vejr. Vi har egentlig ikke behov for nogen swimminpool eller lignende, men en udendørsbruser ville da være dejlig at få idet vi bor gåafstand fra en dejlig badesø.