Fyrer du for nissen på loftet?

Lofttrappe varmetab

I dag giver jeg ordet videre til en god bekendt, Peter, som hver gang vi ses, pumper mig fuld af historier om stiger og trapper. Peter er selvstændig og brænder så meget for sit fag, at munden aldrig står stille, når vi mødes. For at få et øjebliks ro, har jeg ladet ham skrive et gæsteindlæg her på bloggen, som du måske vil finde interessant. Og med den lille intro, overlader jeg ordet til Peter:

Selvom julen nu er overstået, sidder der stadig mange nisser rundt om i de danske hjem og luner sig. For selvom vi danskere over de seneste par år er blevet mere bevidste om isoleringskrav og de konsekvenser, dårlig isolering kan medføre, er der stadig ét sted, mange boligejere overser, når de skal isolere hjemmet: loftlemmen.

Som de fleste ved, stiger varmen opad; og har du ikke en god, tyk isolering på loftet, kan du derfor være sikker på, at al varmen fra dine radiatorer/brændeovn el.lign. ender på loftet. Det er dyrt – og let at komme til livs. Men hvad med lofttrappen? Husker folk også at skifte den?

Svaret er nej. Hos Stigefabrikken.dk, som sælger lofttrapper og -stiger, oplever man, at de danskere forbrugere i langt højere grad fokuserer på pris end kvalitet og isoleringsevne, når der skal købes lofttrappe. Rationalet synes at være, at man jo kun bruger trappen et par gange om året – og at den ene vel kan være ligeså fin som den anden. Men sådan forholder det sig dog ikke, lyder det fra Peter Christensen, som er medejer af Stigefabrikken.dk:

”Foruden den soleklare energibesparelse, som, over tid, vil tjene merprisen på en velisoleret lofttrappe hjem, så bidrager udskiftning af loftlem og -trappe også til et bedre indeklima, da risikoen for kondensvand og fugt nedbringes væsentligt,”

Lofttrapper fås helt ned til få hundrede kroner, og trods klare krav om isolering i bygningsreglementet, vælger mange at nøjes med en billig-model fra lavprisbyggemarkedet. Det ærgrer fagspecialisten, som dog kun mener, at det er et spørgsmål om tid, før man får luget ud i de dårlige trapper:

”Foruden den ringe isoleringsevne, er kvaliteten af materialerne, som benyttes i de helt billige trapper selvsagt heller ikke for god. Køber du en lofttrappe til 400 kroner, holder den ikke ligeså længe som tilsvarende kvalitetstrappe, og når først man som boligejer har skiftet sin lofttrappe et par gange, må der vel ringe en klokke et eller andet sted,” afslutter Peter Christensen.

Læs mere om lofttrapper fra Stigefabrikken.dk her.