Efteråret er kommet. Det øsregner. Der er blæst. Heldigvis ikke så kraftig, men nok til, at en tyk sweater ikke er nok, når du opholder dig ude i haven. Og det gør du lige i de her dage. Den skal gøres klar til vinteren. Der er nogle stauder, der skal beskæres nu, så de kan udnytte foråret, når det kommer tilbage. Der er også en del meter hæk, som lige skal trimmes. Den har du forsømt, og der er meget tørre grene på hækkene, som skal væk. Det er sådan set ikke fordi, de generer dig. Det er mere noget med, at du gerne vil have at hækken ud mod vejen er velholdt og ser pæn ud. Der er jo mange, der kommer forbi jeres ejendom, når de er ude og lufte hunden.
Hurra for Makita
Du er derfor ved at finde dine to Makita hækkeklippere frem fra redskabsskuret. Den ene har ledning. Den anden er batteridrevet. Det sidste er praktisk, fordi du skal ikke stå og bakse med et langt kabel og forlængerledninger. Men den er lille er ikke særlig stærk, og derfor er det den store Makita hækkeklipper, du bruger oftest. Også selv om den er ret tung.
Du slæber den store hækkeklipper ud og får den forbundet til strømmen. Arbejdet skrider frem – lidt for langsomt – du skal jo også lige holde styr på, at de visne grene ikke flyver i ansigtet på dig her i blæsten. Efter nogle timer har du fået klippet hækken ud mod fortovet og til den ene nabos side. Du tænker, at hækken til den anden nabos side må vente til næste weekend. Og så håber du på lidt bedre vejr. Du slæber hækkeklipperen ind i redskabsskuret og tørrer sveden af panden.
Fugt i skuret
Og så ser du det: En kæmpe plamage af fugt ovre i det modsatte hjørne af skuret. Du behøver ikke engang at finde din smarte fugtighedsmåler frem. Du kan ligefrem se, at fugten driver derovre i hjørnet. Det ærgrer dig. Skuret er jo muret, ligesom resten af huset er. Det burde ikke kunne ske. Men jo, den er god nok. Fugt i skuret. Skal du finde en murer, der kan udbedre skaden nu – eller skal du vente til, at der kommer tørvejr? Det kan jo betyde, at du skal vente i flere måneder. Du er i tvivl. Eller, det er du nok ikke i virkeligheden. Du bliver nødt til at vente.
Alt skal tjekkes med en fugtighedsmåler
Det løber dig koldt ned ad ryggen: Hvad med resten af huset og dets murværk udvendigt? Er der også fugt? Er der problemer et eller andet sted i hulmursisoleringen? Du griber din fugtighedsmåler og går en runde omkring boligen. Du kan ikke se fugt nogle steder. Og din fugtighedsmåler viser heller ikke tegn på, at der er fugtige ’lommer’ i murene. Du ånder lettet op. Men du spørger dig selv, om der er nogen som helst mulighed for at fugtskaden i skuret kan repareres nu? Du må ind og få fat i mureren, du kender. Han vil kunne give dig et godt råd om, hvad du skal gøre nu og til vinter.