Du har brug for lamper udendørs til at kaste lys over land

Udendørslamper

Vi skriver december måned og det er mørk og koldt det meste af døgnet. Ikke at der er så meget nyt over det, men det er alligevel noget der kan påvirke humøret og energien gevaldigt. At det er mørkt når man træder ud af sin hoveddør og mørkt når man kommer hjem igen, er sjældent noget der bringer et smil på læben.

Udendørsbelysning

Personligt var jeg træt af mørket og gik på jagt efter nogle nye udendørslamper. Udvalget af lamper er enormt og det har derfor også været meget svært at vælge. En af de første ting jeg kiggede på var naturligvis hvilken type og stil jeg gerne ville have. Skulle det være noget der blev sat op på husmuren eller skulle det være noget der kunne stå selv.

Vi har en slags allé op til vores hus, så jeg tænkte, at det kunne være flot at sætte noget langs vejen. Efter at have kigget lidt rundt i de forskellige byggemarkeder lå valget mellem de lamper der sættes ned i jorden og som så lyser op på træerne og en slags gamle gadelamper. Begge dele kan være rigtig flot, men stilen er naturligvis meget forskellig.

Det jeg godt kunne lide ved lyset fra jorden og op i træerne, er den effekt det giver af at man bevæger sig igennem en slags tunnel. Samtidig var de også udstyret med LED pærer, hvilket betyder at de både holder længere og bruger langt mindre strøm end almindelige glødepærer ville gøre… Også hvis man ser det i forhold til de sparepærer der findes på markedet lige nu.

Omvendt så var ”gadelamperne” i den lidt antikke stil også flotte og giver et mere herskabeligt look og passer super flot til en allé. Desværre har jeg ikke kunne finde dem med LED pærer og derfor vil omkostningen blive væsentligt højere i forhold til LED lamperne. Priserne er der ikke den store forskel i, så det er ikke den del der kommer til at afgøre det.

Det herlige er, at der slet ikke er behov for værktøj af nogen art for at udskifte til LED lys 🙂

Sluk og tænd funktion

Den del der i sidste ende kommer til at gøre udslaget er hvorvidt jeg kan finde nogle modeller med en sensor der har tænd og sluk funktion. Der er naturligvis den med bevægelsessensor, så lyser tænder når man passerer, men jeg vil egentlig hellere have den version som selv holder øje med om det er mørkt og så tænder lyset. På den måde vil det komme til at se godt ud på afstand også og det tæller også lidt i min bog. Samtidig slipper man for at skulle ramme indenfor sensorens rækkevidde helt præcist for at kunne få lys.

Nu ved jeg godt, at jeg siger, at sensoren er det afgørende punkt, men i sidste ende skal jeg naturligvis også overbevise fruen om, at det er en god ide at komme af med mørket og at 6.000 kroner for 8 lamper ikke er en urimelig pris i forhold til hvad man får for pengene.

Heldigvis er de lige nu sat ned i pris, for ellers havde det været meget dyrere.